Kunstbogen Further: Amerikansk surrealistisk kunst af Damon Soule, Mars-1 og Oliver Vernon
Du tænker måske, hvorfor nu et indlæg om kunstbøger? Jo, jeg fik lyst til at præsentere nogle af de kunstbøger, som jeg har stående hjemme i reolen. Mange af de kunstbøger jeg har er fra de kunstnere, som jeg selv finder inspiration. En af de nyeste bogtitler er kunstbogen Further, hvori syv amerikanske kunstnere præsenterer deres kunst: Mars-1, NoMe Edonna, Oliver Vernon, Tomokazu Matsuyama, Damon Soule, David Choong Lee, and Robert Hardgrave.
Når syv talentfulde og ikke mindst forskellige kunstnere går sammen om et projekt som ”Further”, så vil det automatisk skabe en anderledes og ikke mindst surrealistisk kunst. Hver enkelt kunstner kan få lov at folde sig ud og lege med penslen, men undervejs i processen bliver hver enkelt kunstner påvirket og inspireret af de andre kunstnere. I mange af kunstværkerne, hvor Mars-1, Oliver Vernon og Damon Soule har malet sammen kan man tydelig se en reference til surrealismen og til store kunstnere som Salvador Dali. Det interessante i mange af kunstværkerne er, at gå på opdagelse i de mange mønstre og former som danner et cyber- og futuristisk landskab.
Nedenunder har jeg samlet et uddrag af kunstbogen Further, som i alt er på 354 sider. Jeg håber, at du bliver inspireret og af kunstværkerne, ligesom jeg er blevet det.
Hej Kamilla,
Ved du hvor man kan få fat i denne bog (Further) henne?
Vh Carina Bruun
Hej Carina,
Jeg har i sin tid købt bogen direkte af kunstneren Mars-1. Jeg tror ikke, at du kan få den herhjemme. Du kan prøve at se, om du kan finde den på amazon.com.
Mvh.
Morten Ruus