Personligt maleri Gilleje

Personligt maleri med motiv af Gilleje havn

Personligt maleri til rund fødselsdag

Det hænder, at jeg får en opgave, hvor jeg skal lave et personligt maleri i anledning af en barnedåb, rund fødselsdag, bryllup eller lignende. En af de nyeste opgaver jeg har udført var, at male et akrylmaleri til min bedste venindes far i anledning af rund fødselsdag. Det var naturligvis vigtigt, at min venindes far ikke vidste noget om akvarelmaleriet, da det var en personlig gave fra hans hustru og døtre.

Hvordan laver jeg et personligt maleri?

For mig er et personligt maleri en unik fødselsdagsgave, og processen omkring maleriet begynder altid med en snak med kunden over telefonen eller personligt møde. Her drøfter vi forskellige idéer til maleriet herunder størrelse, farver, motiv, emner mv. Det hænder også, at jeg får frie hænder, men det bedste er, at jeg har nogle idéer om, hvem gavemodtageren er, så det bliver er personligt maleri. I tilfældet med min venindes fars billede, så skulle der indgå ting som Gilleleje, Færøerne, Jægerspris, Roskilde og København.

Jeg valgte at lave maleriet som et landskab med en vej, der går gennem billedet, da fødselaren har haft et langt arbejdsliv i Roskilde og kørt fra Jægerspris hver dag. Jeg fandt forskellige kendetegn i form af bygninger, der skulle symbolisere de forskellige lokationer bl.a. Roskilde domkirke og Gilleleje havn.

Læs også: Personligt maleri i 40 års fødselsdagsgave til mand

Et maleri med personlige kendetegn

Maleriet kom til at indeholde en række personlige kendetegn. Gilleleje med havnelivet og de gamle fiskekuttere, hvor fødselaren boede og legede som barn. Jægerspris indgik også med Jægerspris slot og Møllen. Roskilde skulle også indgå i billedet, da fødselaren har haft sin daglige gange i Roskilde, hvor han har arbejdet. Her valgte jeg at inddrage Roskilde domkirke. Derudover har jeg medtaget København med sine bygninger og cafeer. For at gøre billedet personligt har jeg placeret min veninde og hendes skønne familie i en lille båd. Min venindes mand er meget dygtig til at spille musik, så han spiller guitar, imens pigerne vinker ind til cafe gæster på cafeen, som er fødselarens anden datter og hendes mand. I Gilleleje havn går fødselaren og viv tur med deres lille hund.

En udfordrende opgave at male et personligt maleri

Det var en spændende, men også udfordrende opgave at male maleriet. Det udfordrende lå i, at få alt med og ikke mindst gøre det genkendeligt og virke naturligt i sammenhæng, selvom det ikke er den korrekte geografi. Det er det, som gør det sjovt at male og lave en personlig gave, for der er ikke nogen regler. Man behøver ikke afbillede den virkelige verden, den er jo smuk, som den er, men man kan lave sin egen verden, som man synes. Derfor ligger der også en patient på en briks på vejen i Roskilde, imens han er til en konsultation hos Sigmund Freud. Det er jo helt absurd, men det passer her, fordi det er noget der har en betydning for fødselarens arbejde.

Vil du give en unik fødselsdagsgave?

Hvis du har brug for at få lavet et personligt maleri til en, som du holder af, så hører jeg meget gerne fra dig. Jeg laver unikke malerier til barnedåb, fødselsdag, bryllupper mv., så du er velkommen til at kontakte mig for at bestille et personligt maleri hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *