Giv køkkenet et farvepift med et abstrakt maleri i stærke farver

Maleri til køkkenet

Hvis du har renoveret køkken for nylig, så har du sikkert valgt den sikre farve – hvid. Køkkenet kan dog meget hurtigt blive hvidt i hvidt. Har du overvejet at pifte køkkenet op med kunst på væggen og gøre det mere personligt? Lisa og Johnni har ikke kun overvejet dette, de har rent faktisk købt et stort abstrakt maleri i stærke farver til deres køkken/alrum.

Læs Lisa og Johnnis historie og bliv inspireret til at bestille et maleri.

”Farvel” til den hvide endevæg i køkken/alrum

Lisa og Johnni har indenfor de sidste par år moderniseret deres køkken med hvide køkkenelementer, spots i loftet og en stor flot køkkenø. Der manglede bare noget farverigt på den hvide endevæg i køkkenet. Familien besluttede, at de gerne ville have noget pænt at kigge på. De valgte, at få produceret et personligt maleri på bestilling, som kan bringe den her wauw-effekt ind i køkken/alrummet.

Wauw-effekt i køkken/alrum ønskes

For at få den rigtige wauw-effekt i køkkenet skulle det være et forholdsvist stort maleri, derfor valgte de et lærred i målene 120 x 120 cm. På maleriet skulle der være knald på farverne, detaljer som du kan fordybe dig i men uden afbildning af familien på maleriet i form af f.eks. fotooverførsel. Jeg gik i gang med at finde inspiration på Internettet til bl.a. mønstre, farver, figurer etc. Når jeg har en idé, så laver jeg en skitse, som jeg sender til kunden. Så kan du nemt se, hvordan maleriet kommer til at se ud i sidste ende og jeg har noget at arbejde ud fra.

Maleriet ”Os” bliver til

Det flotte maleri til Lisa og Johnni blev til på lidt over 1 måned. Maleriet kom til at hedde ”Os”, hvilket står i nederste venstre hjørne. Det er et abstrakt maleri i stærke farver, som forestiller en masse huse. For at gøre billedet mere personligt har jeg ladet familiemedlemmerne portrættere i silhuet, derudover finder du forbogstaverne på Lisa og Johnnis børn samt husnummeret på deres hus. Det er et maleri, hvor man kan gå på opdagelse i farver, figurer og mønstre. Et abstrakt maleri kombineret med figurative elementer.

Køkken maleri
Maleriet “Os” som nu hænger i Lisa og Johnnis køkken.

Bestil et abstrakt maleri til køkken/alrummet

Et abstrakt maleri i køkkenet forbedrer oplevelsen af rummet, det kan samtidig være prikken over det berømt i, som gør dit køkken meget mere personligt og sprudlende med stærke farver på væggen. Her er tre priseksempler på malerier:

  • 120 x 120 cm koster kr. 7.200,-
  • 80 x 80 cm koster kr. 4.800,-
  • 50 x 50 cm koster kr. 3.000,-
  • 30 x 30 cm koster kr. 1.800,-

Benyt nedenstående knap til at få et uforpligtende tilbud på et abstrakt maleri til dit hjem.

Få tilbud på et personligt maleri

Kontakt mig gerne og lad os snakke om, hvordan vi sammen kan skabe drømmemaleriet til dit køkken.

2 kommentarer til “Giv køkkenet et farvepift med et abstrakt maleri i stærke farver

  1. Line siger:

    Hej

    Et stort drømmemaleri til vores køkken, kunne vi godt bruge. Helst ikke kvadratisk men måske mere 110 x 150 cm, hvis muligt?
    Hvad er næste skridt i den proces og hvornår er det muligt det kan være færdigt?
    Ser frem til at høre fra dig?

    Mvh Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *