Børnemalerier: Superhelte malerier til børneværelset

Børnemalerier superhelte malerier med Batman, Spiderman og Robin.

Malerier til børn – hvorfor nu malerier til børneværelset? Tendensen omkring indretning i hjemmet generelt handler i dag om at gøre indretningen så personlig som mulig – også på børneværelset. Det kan gøres på mange måder, men en af ingredienserne for mig er, at indrette børneværelset med f.eks. kunst i form af malerier. Som barn havde jeg væggene tapetseret med plakater, men tiden er ligesom til noget mere end plakater med dyr, figurerer, pop-idoler, fodboldstjerner m.v. Når jeg tænker kunst til børneværelset, så tænker jeg på flotte børnemalerier til drenge- eller pigeværelset. Et maleri kan nemt være med til at friske dit børneværelse op, gøre det personligt og tilsætte lidt kant til indretningen.

Børnemalerier med superhelte er altid et hit på drengeværelset

Mine tre drenge i alderen 12-18 år har altid været glade for LEGO og superhelte, men er nu vokset fra det. Men det har været fantastisk for dem, at LEGO har udviklet et superhelte univers. Kombinationen af LEGO og superhelte som Spiderman, Batman og Robin har inspireret mig til at lave en lille serie af børnemalerier med LEGO superhelte malerier. De tre seje malerier er malet med akrylmaling, hvor jeg først har lavet baggrundsmønstret. Mønstret er lavet med udgangspunkt i centrum af maleriet, hvor en masse linjer stråler ud fra centrum i farverne hvid, grå og sort. Herefter har jeg malet den enkelte LEGO superhelte figur ovenpå. Se malerierne med superhelte herunder.

Sejt Batman maleri

Maleriet med Batman måler 60 x 80 cm og er malet med akryl på lærred.

Batman maleri. Sejt maleri med Batman til børneværelset.

Maleri med Batmans makker Robin

Maleriet med Robin måler 60 x 80 cm og er malet med akryl på lærred.

Robin maleri. Maleri med Robin til drengeværelset.

Flot Spiderman maleri

Maleriet med Spiderman måler 60 x 80 cm og er malet med akryl på lærred.

Spiderman superhelte maleri af Kamilla Ruus

Få malet et personligt maleri til børneværelset

Er du blevet inspireret af mine superhelte børnemalerier, og ønsker at bestille et superhelte maleri med Batman, Robin eller Spiderman, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan også skrive til mig, hvis du ønsker at bestille et mere personligt maleri til børneværelset, hvor du selv bestemmer størrelse, farve og inspirationskilde, så det passer til dit børneværelse. Prisen for en sådan opgave afhænger af opgavens omfang. Lad mig høre fra.

5 kommentarer til “Børnemalerier: Superhelte malerier til børneværelset

  1. Sarah Hust siger:

    Hej Kamilla,

    Jeg er meget interesseret i at høre en pris på dine Lego-helte malerier. Kan de evt. laves mindre?

    Vh
    Sarah Hust

  2. Marie Østergaard Pedersen siger:

    Hejsa..
    Jeg er meget interesseret i dine malerier af superhelte..
    Hvad koster de?? Og har du andre superhelte??
    Hilsen Marie Østergaard Pedersen

    • Kamilla Ruus siger:

      Hej Marie

      Tak for din henvendelse. Jeg har sendt dig en e-mail med priser på superhelte malerierne.

      Mvh.
      Kamilla Ruus

  3. Mette siger:

    Hej Kamilla

    Jeg er også meget interesseret i dine malerier, de er mega fede, er der også en ed supermand og hvad er prisen??

    Mvh Mette

    • Kamilla Ruus siger:

      Hej Mette,

      Tak for din kommentar til mine superhelte malerier inspireret af Lego’s univers. Jeg har opdateret blog indlægget med priser, da jeg jævnligt får henvendelser vedr. disse malerier. Prisen for et superhelte maleri af ovenstående karakter er kr. 1.800,-. Send mig en e-mail hvis du er interesseret i, at bestille et maleri.

      Med venlig hilsen
      Kamilla Ruus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *