Storkene.dk bestiller maleri med storke til plakat tryk

Maleri med storke på rede af Kamilla Ruus

Foreningen Storkene.dk er en interesseforening, der arbejder for at gøre storkene til en større del af den danske natur. Det koster både tid, ressourcer og penge. Derfor har de lanceret en webshop, hvor du kan støtte foreningen ved at købe en plakat eller krus. Ved lanceringen ønskede de at kunne sælge et unikt produkt i webshoppen. De bestilte derfor et unikt akvarel maleri med storke, som bliver trykt som plakat.

Få tilbud på illustrationsopgave

Research og flere skitser til akvarel storkemaleri

Kamilla Ruus skitser til akvarel storkemaleri
Her ser du to af skitserne til akvarel storkemaleriet (Foto: Kamilla Ruus).

Jess Frederiksen, som er formand for Storkene.dk, kontaktede mig. Opgaven gik ud på at lave et akvarel storkemaleri, som foreningen kunne få trykt og solgt i deres nye webshop. En spændende og udfordrende opgave som krævede research.

Der er heldigvis rig mulighed for at finde gode billeder af storke på Internettet og i fugle bøger. Derudover havde Jess og jeg en god dialog undervejs, hvor Jess var god til at sende referencefotos og kommentere på mine skitser.

Der blev udarbejdet flere skitser undervejs. Du kan se to af dem på ovenstående billede. Skitse nummer to er den der kommer nærmest det færdige resultat.

En god dialog om tilretning af maleri med storke

Akvarel illustrationsopgave for Storkene.dk
Her er det færdige resultat af en spændende illustrationsopgave for Storkene.dk. Et flot maleri med storke, som skal trykkes som plakat (Foto: Kamilla Ruus).

En god dialog og et godt samarbejde er grundstenen i tilblivelsen af storkemaleriet. De to endelige skitser blev sendt til Jess. Hans første reaktion var:

”Det er godt nok svært at sige hvilket et vi bedst kan lide, for dine bud er begge meget flotte.”

Jess Frederiksen, Formand for Storkene.dk

Valget faldt på skitse nummer 2. Der blev dog i den videre proces foretaget nogle tilretninger, fordi jeg også lærte noget om storke undervejs. Grundlæggende er storkemaleriet sammensat af flere referencefotos og skitser, men undervejs tilpassede jeg det gennem dialog med Jess og foreningen.

Blandt andet var det vigtigt, at storkeparret holdt til i en rede på en pæl og ikke et træ. Det er mere tidssvarende. Derudover malede jeg den danske Vestkyst over og erstattede det med grøn natur, da storke generelt bedst kan lide at bo inde i landet.

Foreningen Storkene.dk og jeg er meget tilfreds med det endelige akvarel storkemaleri. Især det kraftfulde udtryk i storken der lander er jeg begejstret for.

Har du lyst til at støtte Storkene.dk, så kan du købe en plakat med storke i deres webshop.

Skal din forening bruge en akvarel til plakat tryk?

Små som store interesseforeninger har brug for en håndsrækning økonomisk til at komme i mål med deres projekt. Det sker gennem støtte fra foreningens medlemmer ved salg af f.eks. en plakat. Er du med i en interesseforening som Storkene.dk og ønsker en akvarel til videresalg som plakat, så kontakt mig gerne. Klik på knappen og send mig en besked, hvor du forklarer lidt mere om projektet.

Kontakt mig nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *